Gå til hovedindhold
februar 19, 2019

I denne måned er vi begejstrede for at kunne præsentere 5 Gode Ting med den danske designer, indretningsstylist og ekstraordinære DIYer, Lene Nissen. Hun er ekspert i at lave smukke ting, om det så er dekorationer efter årstiden eller up-cycling af loppemarkedsfund. Lene deler ud af sin passion i sine bøger, i blade og aviser samt på sin blog www.peekaboodesign.dk. Hun elsker at opmuntre folk til at lege med forskellige genstande og materialer, mens hun trækker på sin viden om mode for idéer og inspiration til farver og teksturer.

Designer Lene Nissen

lene nissen interior stylist designer

Fra at bygge et teenageanneks til at pimpe din hængekøje, så har Lene utroligt mange tips til at forbedre og lege med det rum, du allerede har. Hun har et særligt øje for friskt, skævt og charmerende design, så vi tænkte, at du ville elske at læse om de ting som hun elsker. Så her får du Lenes 5 Gode Ting – ting hun ikke kan leve uden og ting som hun sætter mest pris på:

Interiør

indretningsstylist - Lene Nissen

Generelt så foretrækker jeg unikke og håndlavede genstande, hvor du kan fornemme personen bag dem. Så lige nu samler jeg på keramik – både nyt og vintage. Håndvævede tekstiler med naturlige fibre eller genbrugsfibre står også højt på min liste lige nu.

Tøj

Det er et svært spørgsmål! Jeg ville foretrække altid at have en pæn kjole på, men jeg ender ofte i jeans, fordi de er så praktiske. Da jeg tidligere har arbejdet som modedesigner og har set så meget tøj... Så fokuserer jeg nu på tøj, der holder længe og mærker, der er meget etisk bevidste. Vi er nødt til at blive meget mere opmærksomme på miljøet, når vi snakker om produktionen af tekstiler. Det er også derfor, at jeg kun nævner mode på min livstilsblog www.peekaboodesign.dk, der repræsenterer meningsfulde holdninger og værdier.

Rejser

Jeg forsøger altid at pakke let, så jeg kan nøjes med håndbagagen. Det betyder, at alle mine skønhedsprodukter findes i rejsestørrelse og at jeg begrænser min garderobe størst muligt. Selvom jeg ikke har en specifik ting, jeg altid tager med, så finder du mig normalt iført et par sneakers fordi jeg elsker at udforske nye steder til fods. På den måde kan man komme ind i alle baggårdene og finde de gemte steder. Jeg er en meget nysgerrig person!

Afslapning

interior styling ideas - Lene Nissen

Jeg elsker at hygge mig i en sofa fyldt med puder og tæpper med en god bog, en kop te eller mit strikketøj. Det er ren wellness, hvis du spørger mig.

Inspiration

Alt inspirerer mig! Jeg bliver primært inspireret af folk jeg ser på gaden, kunst og farvekombinationer i gamle film, men jeg finder inspiration i stort set alt. Det kan være formen på en genspejling eller skygge. Det kan være mønstret, man kan ane på et blomsterblad. Jeg finder inspiration i alle de små detaljer jeg ser på min vej. Det handler om at være observant og lade sig guide af indtrykkene.

Mange tak, Lene! Hvis du vil vide mere om designer Lenes DIY-tips til for eksempel at lave en smuk adventskrans, så kan du følge med her. Hendes Instagram kan findes her.

Klik her og her for at læse med i vores serie med 5 Gode Ting.

Indsend kommentar

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.