Gå til hovedindhold
januar 26, 2019

Vi får mange kommentarer og spørgsmål om, hvordan man bedst plejer og vedligeholder hør – fra pletter på dugen til falmende farver på tøjet. Selvom alle vores produkter er lavet af hør af højeste kvalitet, er farvet ordentligt, og er forvaskede for at undgå, at de krymper, så ved vi, at mange af jer har haft problemer med produkter andre steder fra. Så vi tænkte, at vi ville hjælpe jeg med at løse nogle af disse problemer og samle spørgsmålene et sted, så du kan pleje dit hør bedst muligt.

How to care for linen

Mit linned er blevet kemisk renset. Kan jeg vaske det, så det bliver blødt igen?

Hvis dit hørlinned er forvasket, så krymper det ikke yderligere, og burde derfor kunne vaskes. Men vask det ved meget lav temperatur for en sikkerhedsskyld. Skyllemiddel kan også være en hjælp.

Skal man gøre noget ved linned før brug?

Nogle gang vil forhandlere fortælle dig, at du skal lægge dit linned i blød koldt vand og eddike før brug. Det kan være fordi, at det er linned af dårlig kvalitet, der har brug for at blive blødgjort, eller fordi de er bekymrede for at farverne falmer. Alle LinenMe-produkter er forvaskede, så de allerede er super bløde, og vores farvningsprocess sikrer, at farverne ikke falmer.

Linen napkins

Hvorfor fnugger mine viskestykker i hør?

Jo løsere vævning des større mængde fnuller, så du skal derfor gå efter et tekstil med en tættere vævning, ligesom det tekstil vi bruger til vores meget absorberende viskestykker. Hvis stoffet er af god kvalitet, kan man nogle gange mindske mængden af fnuller ved at vaske produktet et par gange.

Krymper linned ved vask?

Hvis dine produkter ikke er forvaskede, er der en chance for, at de vil krympe ved første vask. Følg producentens vaskeanvisninger og vælg lave temperaturer på vaskemaskinen og tørretumbleren. Europæisk linned af god kvalitet krymper 5% ved første vask, og derfor forvasker vi altid vores linned, før vi sælger det. Linned af dårligere kvalitet krymper mere.

Hvordan kan jeg undgå fnuller?

Vælg tætvævet linned og vask produktet med et vaskemiddel, der indeholder enzymer, der reducerer fnuller. Det er ikke muligt at undgå det fuldstændigt, men dette burde minimere mængden.

Skal jeg bruge skyllemiddel til produkter i hør?

Ja, du kan sagtens bruge skyllemiddel for at gøre dit sengetøj og dine håndklæder ekstra bløde, men det er ikke nødvendigt, da hørlinned bliver blødere for hver vask. Hvis du tilføjer en smule eddike eller citronsaft i vaskemaskinen, vil det have samme effekt (dog kan citronsaft påvirke farven).

Hvorfor falmer mit linned?

Farven på linned falmer, hvis tekstilet ikke er blevet ordentligt forarbejdet. En anerkendt producent vil sørge for at farvestofferne holder. Produktet vil falme mest ved første vask, hvorefter det burde falme mindre. Brug et mildt vaskemiddel, lave temperaturer og undgå linned af dårlig kvalitet.

Hvordan fjerner jeg rust fra linned?

Vi har skrevet et helt indlæg omkring dette her.

Kan jeg bruge blegemiddel på linned?

Det er okay at bruge blegemiddel på hvide produkter i linned af god kvalitet, men du bør aldrig bruge det på farvede produkter eller linned af ringere kvalitet. Læs altid vaskeanvisningerne på dit produkt, og undgå at bruge blegemiddel på ældre eller vintage linned.

Kan jeg vaske vintage linned, der lugter hengemt?

Hvis der ikke er nogle vaskeanvisninger, kan du prøve at vaske et lille område med koldt vand i hånden. Hvis det ser ud til at gå fint, så kan du prøve at maskinvaske det ved en meget lav temperatur og tilføje skyllemiddel for en behagelig duft.

Skal jeg forvaske linned før jeg syer i det?

Ja, da linned krymper ved første vask og dette kan gøre det svært at ramme den rigtige størrelse, hvis du skal sy i stoffet. Når du har vasket det og har syet færdigt, så vil linned af god kvalitet ikke krympe igen, hvis det bliver vasket ordentligt.

Linen Towels - LinenMe

Hvordan fjerner jeg pletter på mit linned?

Læs dette indlæg for oplysninger om pletfjerning fra linned.

Hvordan stryger jeg min dug i hør?

Hos LinenMe elsker vi de naturlige folder og krøller linned har, men hvis du vil have noget skarpere og mere formelt, så kan du gøre som følger. Mens produktet stadig er fugtig, skal du ryste det godt, og så ryste det ud, så det giver et smæld. Vend produktet på vrangen (hvis der er tale om tøj), og læg det på et håndklæde. Stryg produktet, mens det stadig er fugtigt ved så lav en temperatur som muligt. Fold det og lig det på plads, når det er tørt.

Vi håber, at det er alt den information, du får brug for at holde dine linnedprodukter flotte og funktionelle. Det vigtigste er kun at købe produkter i god kvalitet fra en anerkendt producent. Det vil spare dig penge i det lange løb - selvom produkterne er dyrere, vil de holde meget længere end billigere produkter i dårligere kvalitet og skal derfor ikke udskiftes så ofte (hvilket også er mere bæredygtigt). Og de har brug for mindre vedligeholdelse, hvilket giver dig mere tid til at gøre alle de ting, du hellere vil bruge tid på.

Indsend kommentar

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.