Gå til hovedindhold
oktober 12, 2021

Et hus er ikke bare en bygning der giver os husly – det er meget mere end det. Så hvad er det der gør et hus til et hjem? Nogle kalder det hygge. Hos LinenMe er vi vilde med at gøre huse endnu mere behagelige, skønne, stilfulde og mere indbydende.

Spørgsmålet om hvordan man får et rum til at virke hjemligt er noget vi fokuserer på dagligt. Hvordan kan vi hjælpe dig med at få dit hus til at føles som et rigtig dejligt og indbydende sted? Måske har du besøgt et udstillingshjem, der er gennemdesignet og helt perfekt, noget der skal være som noget helt nyt og urørt som et blandt stykke papir. Selvom det er skinnende nyt, har det ingen sjæl. Det føles fladt. Vi har tænkt på hvad de mangler og hvad vi kan gøre i vores egne huse for at få dem til at føles som vi virkelig er hjemme. 

hygge hjem hus

Det delte bord

Køkkenet er ofte hjemmets hjerte. Her tilbereder og indtager vi mad. Vi mødes med vores nære og kære samt venner for at snakke om vores daglige oplevelser og være sammen. Selvom der kun bor 1 person i boligen, er køkkenet det sted hvor vi får næring og daglige ritualer... Vi laver morgenkaffe, skærer frugt, steger, koger og bager. Et køkken og de måltider vi indtager, markerer at der går dage og at vi kommer gennem årstider. Fra festmåltider over fødselsdagsfester til cocktailfester spiller køkkenet en kæmpestor rolle i at gøre et hus til et hjem. 

Hvis dit hjem ser lidt uplejet ud og du ønsker at tilføje rummet lidt sjæl, er køkkenet et godt sted at starte. Du kan med fordel investere i nogle flotte viskestykker og bordtekstiler. Hav frisk frugt på køkkenbordet. Brug åbne hylder til at vise dit porcelæn og keramik. Du kan male væggene hvide for at give hele rummet et hurtigt løft. Skift håndtagene på køkkenlågerne. Få lavet nogle nye gardiner eller hæng blot en enkel persienne op. Du kan med fordel fokusere på dette rum og virkelig gøre det til et dejligt sted at være. 

bordtekstiler

Mennesker

Det er de mennesker der kommer i vores hus, der får os til at føle os hjemme. Uanset om det er venner der er kommet på et hurtigt besøg eller en folk energiske børn, giver det at dele rummet med andre en følelse af at høre til. Hvis du har plads og råd, kan du organisere en spontan havefest eller picnic for folk på samme gade eller sågar organisere at lukke vejen, så børnene kan lege ude. Find en ældre nabo der måske kunne bruge hjælp til at købe ind eller måske kunne have lyst til at komme forbi til en kop kaffe eller te i ny og næ. Når der er lokalt sammenhold, føler man sig mere hjemme... Så selvom din bolig ikke er stor nok til at have så mange gæster, kan du stadig komme i kontakt med folk omkring dig. 

Hvis du har et ekstra værelse, hvorfor så ikke give det en makeover med lidt maling og gør det til et sted som dine gæster kan sove? Det kræver ikke at du bruger mange penge, men blot at du afsætter tid til rydde op og investerer i det bedst mulige hørsengetøj for at sprede en behagelig følelse af tryghed og komfort i gæsteværelset. Hæng nye gardiner op og giv værelset en omgang maling, hvis du har tid. Det er fantastisk hvor nemt disse små ændringer kan ændre et rum fra rodet pulterkammer til et lækkert gæsteværelse.

Hygge: Blomster og planter

At få planter og blomster ind i sit hjem bringer også liv og farver. Hvis du er så heldig at have en have, kan du prøve at plante et par planter i et bed, så du altid har friske blomster til huset. En lille vase med plukkede blomster eller en blomstrende gren får straks et hus til at føles hjemligt og indbydende. 

Vi elsker at fylde vores hørkurve med frodige planter og få dem arrangeret i badeværelset eller ved køkkenbordet for at få lidt grønt indenfor. 

hygge - kurv

Hygge: Rent sengetøj

Der er noget stemningsfuldt ved lugten af frisk rent vasketøj der fylder hele rummet med en behagelig følelse. Du kan med fordel investere i noget lækkert hørsengetøj og tilføje noget lækkert vaskespray (vi elsker denne hjemmelavede lavendelspray), så du altid kan putte dig i en lækker seng der både er velduftende og er superblød at sove i.  Hold dit soveværelset pænt og ryddeligt, så der som minimum er et rum der føles som et fristed hvor du bare kan slappe af.

Hygge: Hverdagens rod

På trods af al vores higen efter et pænt minimalistisk hjem, vil der altid samle sig lidt (eller i nogle tilfælde) meget rod i hjemmet. Men det er disse ting der ofte får huset til at føles som et hjem: De kviste som ens børn har samlet og nu står samlet ved fordøren, uret der ikke helt følger tiden perfekt, men minder dig om dine forældres hus, de breve du endnu ikke har fået besvaret, alt det halvødelagte hundelegetøj der ligger spredt ud over hele gulvet. Selvom vi kan stræbe efter at have et rent hus, er det perfekte hjem i virkeligheden uopnåeligt. Omfavn og glæd dig i stedet over de ting der er vigtige minder, de ting der siger ”Vi bor her, og vi elsker det”.

Hvad synes du der gør et hus til et hjem? Vi vil elske at høre dine tanker om hygge. 

Indsend kommentar

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.