Gå til hovedindhold
juli 10, 2021

En nem måde at give dit soveværelse nyt liv er at mixe og matche dit sengetøj. Normalt er sengen det største møbel i værelset, og bare ved at ændre sengetøjet kan du give hele rummet et nyt look. Vi vil nu vise dig, hvordan du får mest ud af dit sengetøj og hvordan en enkelt stilændring kan tilføje dit hjem en helt ny friskhed. Har du brug for inspiration til at skabe en ny stemning i soveværelset? Her kan vi hjælpe dig.

Her er vores bedste tips til at mixe og matche sengetøj:

Få styr på det grundlæggende

Det er vigtigt at starte det rigtige sted hvilket betyder sengetøj af god kvalitet. Uanset hvor mange velarrangerede puder der er eller hvor farverigt pudebetrækkene er, kan det ikke skjule gamle lagner eller bulede syntetiske dynebetræk. Hvis du investerer i sengetøj af god kvalitet, vil det ikke bare give et stilfuldt look, men vil også holde længere, så det kan virkelig betale sig at købe nyt sengetøj hvis det gamle er slidt og trist at se på, så længe dit budget kan holde til det.

Kvalitet betyder meget

Vi mener at hør er det bedste materialevalg til sengetøj takket være dets temperaturregulerende og fugtighedsabsorberende egenskaber. Det holder dig kølig om sommeren og varm om vinteren, så du kan bruge dit sengetøj hele året rundt og stadig sove godt hele natten. Bomuld, en anden naturlig fiber, er et populært valg, men vi mener hør overgår bomuld på alle måder. Når du først har prøvet at sove under et superblødt dynebetræk og har hvilet dit hoved på en lækker pude af hør, vil du se hvorfor.

Det er også nemt at vedligeholde, hvilket gør det ideelt til sengetøj. Det kan maskinvaskes, tørretumbles og behøver ikke strygning, da de naturlige folder er en del af charmen.

Leg med mønstrene

Hvis du har to eller tre sæt sengetøj I forskellige mønstre, skal du endelig ikke være bange for at mixe dem. Vi elsker at kombinere stribede puder med vores windowpane dynebetræk og skaber forskellige strukturer ved at kombinere et enkelt grafisk design med et mønster som f.eks. striber. Det samme gælder med at kombinere prikker og striber eller blomster og et grafisk mønster.

Sørg for at et toneaspekt er fælles

Selvom en kombination af hør i forskellige mønstre ser flot ud, er nøglen til flot indretning at have et fælles toneaspekt. For eksempel baggrundsfarver i de samme toner eller en fælles farvepalette for alt sengetøjet, gardiner, puder og plaid. En plaid kan virkelig skabe et fantastisk look, så hvis du ønsker at harmonere det hele, kan du prøve at tilføje et ekstra lag ved at lægge et tæppe over sengen. Hvis du har valgt sengetøj med mønster, kan du med fordel gå efter en plaid eller et tæppe.

Brug en blokfarve med mønstre

Hvis du bliver svimmel af en multifarvet kombination, kan du tilføje en sort farve sammen med en eller to forskellige prints. Farver og print i lag er sammen virkelig gode til at bløde et vildt mønster op og tilfører også rummet mere struktur. Det er også en fin måde at bringe lidt farve ind i rummet på, især hvis din indretning er meget minimalistisk eller neutral. Vi elsker at kombinere det marineblå dynebetræk med vores lyse pudebetræk for en frisk men samtidig meget indbydende kombination.

Om sommeren kan man kombinere lyse toner i lag med mønstre, og om vinteren kan man vælge mørkere og mere dystre grå, blå og blommefarvede nuancer. Her kan du som nævnt løfte disse mørke farver ved at tilføje nogle puder eller pudebetræk med mønstre.

Giv neutrale farver nyt liv 

Mens hvide eller lyse farver sengetøj giver en beroligende og frisk følelse i soveværelset, kan det være sjovt at tilføje et vildt mønster for at tilføje forskellige stofstrukturer. Lav lag med vores off-white stenvaskede pude- og dynebetræk med en windowpane lagen på sengen nedenunder. Lad det matche med lagner med et underspillet enkelt mønster som vores dynebetræk med striber.

Både strukturer og mønstre

Ligesom at tilføje mønstre i forskellige stofstrukturer kan man også mixe eller sammensætte nogle stoffer med forskellige strukturer. Hør ser smukt ud med andre naturlige stoffer som uld, så prøv at tilføje et uldplaid til din seng og se hvordan folderne og stofferne komplementerer hinanden. Det kan også være effektivt at bruge uventede stoffer ligesom at placere en silkepude mod et cool lagen af hør eller hængende fløjl gardiner-for et unikt luksuriøst udtryk. At bruge de samme men kontrasterende farvenuancer er en god måde at harmonisere indretningen i dit soveværelse, men holder fortsat indretningen interessant. 

Brug kunst for at tilføje nuancer

Hvis du hellere vil holde dig til en farve i sengetøjet og føler at mønstre ikke passer til din seng, kan du prøve at hænge abstrakt kunst eller billeder op på væggen. Du kan finde helt fantastiske prints online, så du bør vælge noget der viser din personlighed, men også er en god tilføjelse til dit farvevalg. Det kan være så diskret som at finde et maleri der matcher et af dine farveelementer eller noget vovet til at matche anden kunst.

Tag naturen med indenfor

Når du først ved hvordan du kombinerer sengetøj for bedste effekt, kan du begynde at tænke over det særlige ekstra der gør en bolig til et hjem. En god måde at gøre dette er at indføre noget fra naturen. Det kan f.eks. være en buket blomster, en smuk gren du har fundet på en gåtur, nogle fjer eller tørrede frø. Skab noget smukt med dine ting eller få ryddet op i dine skuffer og få det placeret nogle gode steder i rummet.

Uanset hvilket look du går efter til dit hjem – fra afslappede neutrale farver og hvide vægge til vilde stærke farver og print kan det at tilføje mønstrede stoffer til din indretning ændre hele rummet. Sammen med stoffer og accessoires af højeste kvalitet er det en nem måde at peppe stilen i soveværelset godt op.

Læs vores blogindlæg med nemme tips og ekspertforslag for at få flere ideer til indretning af dit soveværelse. Klik her for at få inspiration til at skabe et lækkert soveværelse på ethvert budget. Og her for en guide til at købe sengelinned.

Indsend kommentar

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.