Gå til hovedindhold
oktober 18, 2019

I april måned har trafikken i dele Londons travleste shoppingområde været spærret af klimademonstranter fra Extinction Rebellion. De gør det både for at have en stor effekt, men også for at få os til at indse, hvordan modeindustrien og detailhandlen bidrager til miljøproblemer og klimaforandringer. Forbrugere og aktivister begynder i større grad at udfordre idéen om ‘fast fashion’ og opfordrer forbrugere til at tage mere miljøbevidste valg (‘bæredygtig mode’), når de shopper. Så vi tænkte, at det var på tid at minde jer om, at hør måske kan løse konflikten mellem gerne at ville have smukt tøj og samtidig være mere miljøbevidst. 

Bæredygtig mode

Hvad er ‘fast fashion?’

Det beskriver modeindustriens konstante cyklus, hvor der bliver skabt bestemte produkter i bestemte materialer, der så bliver udskiftet med en ny trend efter få måneder. Cyklussen fortsætter og forbrugere får konstant at vide, at de skal have det sidste nye look. Det opfordrer os til at smide tøj ud og tvinger producenter til at lave nye produkter for at imødekomme efterspørgslen af den næste store trend. Resultatet er at enorme mængder tøj ender på lossepladsen, og tøj af dårlig kvalitet, der ikke er bæredygtigt produceret og ikke holder særligt længe. Forholdene på de fabrikker, hvor dette billige tøj bliver produceret er ofte dybt chokerende, og producenter betaler ikke deres medarbejdere (ofte unge børn og kvinder) en ordentlig løn.

Bæredygtig mode vs fast fashion

Ifølge denne artikel i Forbes, så bliver “næsten 70 millioner tønder olie brugt hvert år til at lave verdens polyesterfibre, hvilket nu er den mest brugte type fibre i vores tøj. Men det tager mere end 200 år at nedbryde det.” Vi køber mere tøj end nogensinde før - modeindustrien er formodet at være $ 2,5 billioner værd - men vi smider det også hurtigere ud. Selvom mange af os giver vores uønskede tøj til genbrugsbutikker, så bliver kun 10% af tøj genbrugt, resten ender på lossepladsen.

Hvorfor er linned anderledes?

Linned er holdbart og slidstærkt

Dyrkningen af hør og produktionen af linned, fra hørmark til færdigt produkt, bruger færre ressourcer end andre materialer som bomuld. Det betyder et mindre forbrug af planetens ressourcer. Det er også bionedbrydeligt, så det bliver bare nedbrudt i stedet for at ende på en losseplads eller i verdenshavene. Linned er holdbart og slidstærkt, så hvis du køber et kvalitetsprodukt, så vil det kunne holde i mange år frem, hvilket også betyder mindre spild.

Der bruges omkring 22.000 liter vand til at producere nok bomuld til en T-shirt og et par jeans. Men dyrkningen af hør kræver mindre vand og hør kan dyrkes med færre (eller ingen) pesticider. Linned passer perfekt til ‘slow fashion’-modellen som vi bliver nødt til at gå over til for at gøre noget ved de problemer vores masseforbrug har skabt.

Hvordan bidrager vi til bæredygtig mode?

Hos LinenMe er vores filosofi at skabe smukke produkter med en minimal belastning af planeten. Ved at bruge reststykker af større stykker stof, så reducerer spild, og kombinerer traditionelle håndvæve med moderne produktionsteknikker for at arbejde effektivt. Vi følger ikke modeluner - vi designer tøj, der er klassisk og evigt stilet i stedet for den nyeste trend. Vi elsker mode og skaber altid nye designs og undersøger den bedste silhuet og form, men vi producerer ikke noget som vi ved ikke holder i længden. Hvis du køber en af vores kjoler i linned nu, så vil den være lige så smuk næste sommer og sommeren efter igen.

Bæredygtig mode - hørkjole

Vores designs er til folk, der gerne vil have fremragende kvalitet til overkommelige priser, ikke til folk der vil have mindre goder tekstiler kun på grund af prisen. Vi er stolte af at kunne tilbyde et udvalg af produkter som alle har råd til, og linnedprodukters pris i forhold til hvor meget de bliver brugt er meget lavere end prisen på et billigt produkt fra en fast fashion-kæde, der risikerer at falde fra hinanden inden for de første par uger. At investere i vellavede, bæredygtigt producerede, smukke linnedprodukter er en investering i fremtiden: for dit hjem, din garderobe og planeten.

Så næste gang du bliver fristet af det nye must have fra catwalken, så bør du overveje om hør måske ikke er en bedre løsning.

Find ud af hvorfor synes at hør vinder over bomuld her, og læs mere om hvorfor hør er bedre for miljøet her

Indsend kommentar

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.