Gå til hovedindhold
april 9, 2020

Påsken nærmer sig med hastige skridt, og for alle os med børn der holder ferie derhjemme, har vi samlet et par obligatoriske ingredienser for at få en god påske. Uanset om du fejrer denne højtid som religion eller blot nyder alt det spirende liv omkring dig, blomster og forår, har vi her samlet nogle ideer og forslag til, hvad du kan lave og foretage dig til påske.

1. Æggejagt

Æggejagt

Det er ikke god påske uden æggejagt. Få samlet nogle unge (eller ældre!) venner og giv dem hver især en kurv (vi elsker denne klassiske model i havgrøn med sølvkant). Send dem så ud i haven eller ud i parken for at lede efter chokoladeæg som du har gemt der. Hvis du ønsker at gøre det sværere, kan du efterlade en række ledetråde i stedet for æg og lede skattejægerne til en præmie med masser af æg, når de har løst alle ledetråde. Du kan også gemme små påskekyllinger for at reducere indtagelsen af sukker. 

2. Lav lækre engelske påskeboller

Jaja, vi ved godt at de kan købes til meget billige penge hos bageren eller i supermarkedet, men hvis du er frisk på en bage-udfordring og er i humør til noget virkelig lækkert, så prøv at lave dem selv. De smager så meget bedre som hjemmebag. Denne opskrift er nem at lave og vil give stor glæde hos de små på en regnvåd feriedag. Forestil dig den karakteristiske dejlige duft af hjemmebag brede sig gennem huset. Server dem varme på en rustik tallerken med nogle lækre hørservietter, tænd et lys og gør det til en særlig eftermiddagslækkerbisken. 

3. Lav karsefolk

Denne aktivitet er sjov, men du skal i gang et par dage før, ellers vil karsen ikke være vokset nok til påske. Vask blot nogle halve æggeskaller og tegn forsigtigt øjne på (eller brug stickers som du kan finde og printe ud fra Google) og en mund (hvis du er i dit virkelig kunstneriske hjørne, kan du også tegne et overskæg). Vi kan lide at lave en til alle i familien. Placer noget fugtigt bomuld i bunden. Drys nogle karsefrø på bomulden og put så skallerne i æggebægre. 

Stil dem et sted hvor solen skinner ind på dem og se, hvordan det pragtfulde hår begynder at vokse. Snart har du en hel række skønne karsefolk, alle med et skørt udseende. 

4. Mal æg i lækre farver 

Mal æg i lækre farver - Dekorer med bordtekstiler

Hvis du er til mere traditionelle beskæftigelser, så kunne det måske være en ide at male æg? Andeæg egner sig glimrende da de er fine og store, men man kan faktisk bruge alle slags æg. Lad dem blive hårdkogte hvilket tager omkring 5 minutter, og lad dem så køle helt ned i gryden. Når de er kølet ned, kan du forsigtigt tage dem op og lægge dem på noget køkkenrulle. 

Bland 1 teske eddike med omkring 20 dråber farvestof og tilføj så nok varmt vand til at kunne dykke æggene ned i. Stil nogle skåle op med forskellige farver. Du kan også bruge skindet fra løg i vandet når du koger dem for at skabe en dybrød farvebase. Brug en tang til at dyppe æggene ned i væsken – du kan variere farvernes intensitet ved at lade dem blive i kortere og længere tid (jo længere tid det er i, jo stærkere bliver farven). Stil dem i æggebægre for at tørre. 

5. En god påske: Lav en lille rede

Lækkert påskebord - God påske

Få fat i kviste, fjer og noget mos og flet så disse ting sammen til en lille rede. De ser fantastiske ud som borddekoration fyldt med vagtelæg eller håndmalede hønseæg. Det er en hyggelig aktivitet at lave sammen med børn. I kan gå en god tur for at finde tingene og så sætte jer ned sammen for at lave rederne. Du kan bruge blomstertråd til at holde reden sammen, men det er normalt tilstrækkeligt bare at flette kvistene sammen, ligesom fugle gør. 

Vi ønsker jer alle god påske og en dejlig ferie, uanset hvad du fejrer. Vi kommer snart med et nyt spændende samarbejde omkring vores bordløbere der skaber et lækkert påskebord så du kan med fordel holde øje med at der kommer mere spændende nyt her!

Indsend kommentar

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.